Tegn på at din hund er stresset

Før du kan hjælpe hunden med at slappe af, skal du kunne se, hvornår den ikke gør det. Tegnene kan være små:

  • Den peser eller hyperventilerer, selvom det ikke er varmt, og den ikke har været aktiv.
  • Store øjne, udvidede pupiller eller "hvaløjne", hvor det hvide i øjet ses.
  • Gaben (ofte længere og fulgt af et klynk), slikken om munden, ører lagt tilbage.
  • Piben, klynken, gøen, rysten eller skælven.
  • Uro: den går rundt og kan ikke falde til ro. Nogle hunde bliver i stedet helt stive eller apatiske.
  • Den afviser godbidder, tisser oftere, snuser pludselig intenst i græsset eller gemmer sig.
  • Opkast, diarré, øget fældning eller vægttab.

Ser du disse tegn i en bestemt situation, så øg afstanden til det, der stresser hunden, tal roligt, og lad den snuse. Efter en hård oplevelse kan den have brug for ekstra hvile og en rolig dag.

Søvn og hvile: den vigtigste del af dagen

Mange hunde, der ikke kan slappe af, får simpelthen for lidt uforstyrret hvile. Ifølge Dyrenes Beskyttelse har en voksen hund brug for omkring 12-14 timers søvn i døgnet, mens hvalpe skal bruge 18-20 timer.

  • Giv den en fast hvileplads i et roligt hjørne, fx en kurv eller et bur, hvor familien respekterer, at hunden ikke skal forstyrres.
  • Lad den være alene en gang imellem. Konstant selskab og opmærksomhed kan overstimulere en hund, så den har svært ved at finde ro.
  • Beskyt hvilen efter aktivitet. En tur eller leg bør efterfølges af ro, ikke af mere action.

Læs også om hund alene hjemme, hvis hunden bliver urolig, når du går.

Aktivering der trætter hjernen

En hund, der ikke får brugt hovedet, kan blive rastløs, gø meget, ødelægge ting og have svært ved at slappe af. Dyrenes Beskyttelse peger på, at lange, ensformige gåture eller løb og cykling kan bygge kondition op uden at trætte hjernen, så du ender med en hund i god form, der stadig er urolig.

Gør i stedet turene mere interessante:

  • Næsearbejde: Kast godbidder ud i græsset, eller gem dem derhjemme, så hunden skal søge. I artiklen fra Dyrenes Beskyttelse lyder det, at ti minutters næsearbejde for mange hunde er mere værd end en times rask gåtur.
  • Snusepauser: Lad hunden stå og snuse grundigt undervejs, og lad den bestemme retningen i et par minutter.
  • Varier ruten, så der er nye dufte og indtryk.
  • Små opgaver: vent, find den, apport eller lidt balance på en træstamme.
  • Tygning og slikning: Et tyggeben eller mad at slikke kan virke beroligende.

Hvor meget motion og aktivering den enkelte hund skal have, afhænger af race, alder og helbred, så tilpas mængden efter din hund. Se også hundelegetøj der ikke kan bides i stykker.

Rolige rutiner i hverdagen

Hunde har det godt med forudsigelighed. Hold faste tider for at stå op, fodring og luftning, så hunden ved, hvad der sker hvornår, og ikke behøver være på vagt hele dagen.

  • Brug en rolig stemme og rolige bevægelser, når hunden er ophidset.
  • Undgå at skrue op for stemningen lige før hvile, fx med vild leg inden sengetid.
  • Beløn hunden, når den selv lægger sig og slapper af. Ro er også en adfærd, du kan forstærke.

Træn hunden i at slappe af på et tæppe

Et fast tæppe, som hunden lærer betyder "her ligger jeg roligt", er et af de mest brugbare redskaber. Det kan tages med overalt og hjælper både ved gæster, måltider, hos dyrlægen og på besøg ude.

  1. Læg tæppet et roligt sted med få forstyrrelser.
  2. Beløn, når hunden sætter en pote på tæppet. Kast godbidden lidt væk, så den kan komme tilbage og prøve igen.
  3. Stil gradvist større krav: to poter, derefter alle fire.
  4. Vent på, at hunden sætter sig og til sidst lægger sig af sig selv, og beløn det.
  5. Beløn roligt, mens den bliver liggende. Byg langsomt tid, afstand og forstyrrelser på.

Hold dig selv stille og tavs i starten, så hunden selv finder ud af, hvad der udløser belønningen. Korte træningspas giver bedst resultat.

Situationer der kræver ekstra ro

Nogle situationer stresser de fleste hunde. Planlæg dem i stedet for at håbe på det bedste.

Gæster

Send hunden på tæppet, før gæsterne kommer ind, og beløn den for at blive liggende. Bed gæsterne ignorere hunden, indtil den er faldet til ro. Er hunden meget urolig, så giv den et roligt rum med et tyggeben, hvor den kan være i fred.

Fyrværkeri og nytår

Dansk Kennel Klub anbefaler at starte træningen i god tid, helst før hundens første nytår: Afspil optagede lyde af fyrværkeri svagt, mens hunden laver noget, den kan lide, fx leg eller søgning efter godbidder, og skru meget gradvist op. Har hunden allerede fået en dårlig oplevelse, skal du ifølge DKK regne med omkring tre måneders struktureret træning.

På selve aftenen: luft hunden i snor, giv den et rum med trukket for gardinerne og lidt baggrundslyd, og byg evt. en hule af et bur eller en kurv under et bord med tæpper over. Er hunden meget bange, så tal med din dyrlæge i god tid.

Bilen

Træn bilen i små trin: beløn hunden for at nærme sig bilen, derefter for at hoppe ind og ud, så for at blive siddende lidt længere, med lukkede døre og til sidst med motoren i gang. Den første tur kan være meget kort, fx omkring 20 meter. AniCura skriver, at det kan tage uger eller længere, hvis hunden allerede har dårlige erfaringer. Peser, savler eller kaster hunden op, kan det være køresyge, som du bør tale med dyrlægen om.

Hvornår skal du kontakte dyrlæge eller adfærdsspecialist?

Kontakt din dyrlæge, hvis:

  • hunden pludselig ændrer adfærd eller ikke kan falde til ro, uden at du kan se hvorfor. Smerter og sygdom kan give uro.
  • stresstegnene varer ved, selvom du har justeret hverdagen.
  • hunden har opkast, diarré, vægttab eller spiser dårligt.
  • hunden går i panik ved fyrværkeri, i bilen eller når den er alene.

Ved vedvarende angst eller adfærdsproblemer bør du søge hjælp hos en dyrlæge med erfaring i adfærdsbehandling eller en uddannet adfærdskonsulent. Jo tidligere, jo bedre. Giv aldrig hunden beroligende midler eller menneskemedicin på egen hånd; det er dyrlægens vurdering.