Hvordan døde dinosaurerne?

Det korte svar: en asteroide og et kollapset klima

Den mest sandsynlige forklaring på, hvordan dinosaurerne døde, er et asteroidenedslag. Ifølge NASA var asteroiden mere end 10 km i diameter og ramte med over 25 km i sekundet. Den efterlod et krater på omkring 200 km i diameter, som i dag ligger skjult under jorden på Yucatán-halvøen.

Det var ikke selve braget, der dræbte de fleste dyr. Nedslaget slyngede enorme mængder støv, CO2, svovldioxid og vanddamp op i atmosfæren. Det fine støv blokerede sollyset, så fotosyntesen gik i stå eller næsten stoppede. Når planterne ikke kan vokse, bryder fødekæden sammen – først for planteæderne, derefter for rovdyrene.

Den Store Danske (lex.dk) beskriver, hvordan teorien forudsagde en slags nuklear vinter med temperaturfald på over 20 °C og mørke i et til to år. Alle ikke-flyvende dinosaurer forsvandt, og det samme gjorde fx ammonitter og rudister (en gruppe muslinger).

Chicxulub-krateret: beviset blev fundet i 1992

Da fysikeren Luis Alvarez i 1980 foreslog, at en gigantisk meteor havde udryddet dinosaurerne, manglede man et krater. Det blev fundet i 1992 på Yucatán-halvøen og fik navnet Chicxulub efter en landsby i området. Ifølge lex.dk ligger det omkring 1.400 meter under terræn og er mindst 200 km i diameter.

En boreprøve fra krateret blev dateret til 65,2 ± 0,4 millioner år, hvilket passer med alderen på grænsen mellem Kridt og Tertiær (i dag kaldet Palæogen). Ældre danske opslagsværker skriver derfor ofte 65 millioner år, mens nyere kilder bruger 66 millioner år. Det er den samme begivenhed.

Den danske forbindelse: Stevns Klint og Fiskeleret

En vigtig del af svaret på, hvordan dinosaurerne døde, blev fundet i Danmark. På Stevns Klint på Østsjælland ses grænsen mellem Kridt og Palæogen som et tyndt, mørkt lag kaldet Fiskeler. Ifølge Trap Danmark er laget 5-10 cm tykt og dannet for 66 millioner år siden.

I 1980 målte man i Fiskeleret et usædvanligt højt indhold af grundstoffet iridium. Jordskorpen indeholder meget lidt iridium, mens meteoritter og visse asteroider har et relativt højt indhold. Iridiumlaget blev derfor et af de vigtigste spor til, at stoffet kom fra rummet.

• Stevns Klint er ca. 14 km lang og strækker sig fra Rødvig til Bøgeskov Fiskerihavn.
• Klinten er op til 41 meter høj ved Stevns Fyr nord for Højerup.
• Den kom på UNESCO's verdensarvsliste i 2014 som et af de bedste steder i verden at se sporene efter nedslaget.
• Under Fiskeleret ligger skrivekridt fra Kridttiden, over det bryozokalk fra Palæogen.

Spillede vulkanerne i Indien også en rolle?

Samtidig med asteroiden var der gigantiske vulkanudbrud i det vestlige Indien, kendt som Deccan Traps. Udbruddene sendte over en million år lava ud i en mængde svarende til over en halv million kubikkilometer. Spørgsmålet er, om vulkanerne svækkede økosystemerne, før asteroiden ramte.

To uafhængige forskerhold offentliggjorde i 2019 dateringer i tidsskriftet Science. Ifølge National Geographic er de enige om, at udbruddene begyndte omkring 400.000 år før nedslaget og fortsatte omkring 600.000 år efter Kridttidens afslutning, og at mindst halvdelen af lavaen kom efter nedslaget. Men de er uenige om detaljerne:

• Det ene hold (Blair Schoene, Princeton) fandt fire kraftige udbrudsfaser, hvor den største lå ca. 100.000 år før nedslaget. Det peger på, at vulkanerne kan have stresset livet på forhånd.
• Det andet hold (Courtney Sprain) fandt ingen tydelige faser og vurderede, at omkring 75 % af lavaen kom efter nedslaget – altså en mindre rolle for vulkanerne.

Et studie fra University of Cambridge (PNAS, 2021) fandt, at de tidlige udbrud gav omkring 3 °C global opvarmning, men at opvarmningen var aftaget, da masseuddøen skete. Forskerne konkluderede, at vulkanernes CO2 alene ikke kunne forklare uddøen. Andre forskere mener, at vulkanerne vejede tungere. Den brede opfattelse er i dag, at asteroiden var den afgørende årsag, mens Deccan-vulkanismen kan have været en medvirkende faktor. Tidsforskellene er dog så små geologisk set, at debatten ikke er helt afgjort.

Hvem overlevede? Fuglene er dinosaurer

Ikke alle dinosaurer døde. Fuglene udviklede sig fra små, kødædende dinosaurer (theropoder), og derfor regnes de i dag som dinosaurer. Når forskere taler om dinosaurernes uddøen, mener de præcist de ikke-fugle-dinosaurer. Se også vores krydsordshjælp til fugle.

Ud over fuglene overlevede blandt andet pattedyr, krokodiller, skildpadder og øgler. Forskerne peger på nogle fælles træk:

• Lille størrelse: små dyr kræver mindre føde og formerer sig hurtigere.
• Ly: dyr, der kunne gemme sig under jorden eller i vand, slap lettere for den første hede.
• Fleksibel kost: insektædere, ådselædere og frøædere kunne klare sig, mens planterne ikke voksede.

Tilfældigheder spillede formentlig også ind. Både krokodiller og mosasaurer var kødædende vanddyr, men kun krokodillerne overlevede. Læs mere om hvad krybdyr er.

Tidslinje: dinosaurernes endeligt