Hvad er krybdyr? Definitionen
Krybdyr (reptiler) er en klasse af hvirveldyr. Lex.dk nævner disse fælles kendetegn:
- Vekselvarme: Kropstemperaturen følger omgivelserne, så krybdyr soler sig for at blive varme og aktive.
- Skæl eller plader: Huden har et veludviklet hornlag, som beskytter mod udtørring.
- Æg med skal: Æggene har en læderagtig eller kalkholdig skal, og fosteret ligger i fosterhinder. Derfor kan krybdyr formere sig på land uden at være afhængige af vand.
- Lunger: Krybdyr ånder med lunger hele livet og har ingen larvestadie med gæller.
Nogle krybdyr føder levende unger. Det gælder fx hugorm, skovfirben og stålorm i Danmark, hvor æggene udvikles inde i hunnen.
De fire hovedgrupper af krybdyr
Der findes fire nulevende ordener af krybdyr:
- Skildpadder – krybdyr med et skjold af knogleplader, som både lever på land, i ferskvand og i havet.
- Krokodiller – store, pansrede rovdyr, der lever ved vand i troperne. Hertil hører også alligatorer og kajmaner.
- Skælkrybdyr (Squamata) – langt den største gruppe, med øgler, ormeøgler og slanger.
- Broøgler – kun én art, broøglen eller tuataraen (Sphenodon punctatus). Den bliver op til 70 cm lang og ligner en kraftig øgle, men er ikke en øgle. I dag lever den kun på omkring 30 småøer ved New Zealand.
Danske krybdyr
I Danmark lever der fem arter af krybdyr: to slanger og tre øgler. Alle er fredede.
| Art | Gruppe | Længde | Formering | Kendetegn |
|---|---|---|---|---|
| Snog (Natrix natrix) | Slange | 50-142 cm | Lægger æg | Danmarks længste slange, ikke giftig |
| Hugorm (Vipera berus) | Slange | Ca. 34-104 cm (hunnerne størst) | Føder levende unger | Danmarks eneste giftslange |
| Markfirben (Lacerta agilis) | Øgle | Krop 60-80 mm (hanner) | Lægger æg | Kræver sandet jord til æggene; sårbar (VU) på rødlisten |
| Skovfirben (Zootoca vivipara) | Øgle | Krop 39-60 mm (hanner) | Føder levende unger | Kaldes også almindeligt firben |
| Stålorm (Anguis fragilis) | Øgle (benløs) | 25-43 cm | Føder levende unger | Ligner en slange, men er en øgle og kan kaste halen |
Længderne er fra Nordisk Herpetologisk Forening. På den danske rødliste er snog, hugorm, skovfirben og stålorm vurderet som livskraftige, mens markfirben er sårbar.
Arter, der er forsvundet eller meget sjældne
Rødlisten nævner også glatsnog, æskulapsnog og europæisk sumpskildpadde, alle med utilstrækkelige data (DD). Glatsnog og æskulapsnog kendes kun fra gamle fund. Ifølge Naturbasen blev den sidste kendte glatsnog fanget i 1914 på heden ved Flyndersø nær Skive, og de nærmeste bestande findes i dag i Slesvig-Holsten. Europæisk sumpskildpadde er kun registreret få gange.
Forskellen på krybdyr og padder
Krybdyr og padder forveksles ofte, men de er to forskellige klasser. Padder (frøer, tudser og salamandre) har en fugtig hud uden skæl, som også bruges til vejrtrækning. Deres æg ligger i en gelékappe og skal være i vand eller fugtige omgivelser. Ungerne er larver med gæller, der forvandles til voksne dyr – navnet Amphibia betyder "dobbeltliv".
| Krybdyr | Padder | |
|---|---|---|
| Hud | Tør, med skæl eller plader | Fugtig og nøgen, bruges til åndedræt |
| Æg | Skal (læder eller kalk), lægges på land – eller levende unger | Gelékappe, lægges i vand eller fugtige steder |
| Unger | Ligner små voksne | Larver med gæller (fx haletudser) |
| Afhængighed af vand | Kan formere sig helt på land | Har brug for vand til yngel |
| Danske arter | 5 | 15 |
| Eksempler | Snog, hugorm, firben, stålorm | Skrubtudse, springfrø, vandsalamander |
Fælles for dem er, at begge grupper er vekselvarme.
Krybdyr i krydsord
Står du med ledetråden "krybdyr" i en krydsord, er korte svar som ØGLE, SNOG eller ORM ofte gode bud, men det afhænger af antallet af bogstaver. Se forslag sorteret efter længde på siden krybdyr i krydsord. Leder du efter frøer og tudser, så prøv padde i krydsord.