Hvilket dyr sover længst i dvale? Svaret kort
Når du spørger, hvilket dyr sover længst i dvale, er der to svar, alt efter om du tæller forsøg i fangenskab med:
- Rekorden i laboratoriet: En østlig dværgpungmus (Cercartetus nanus) lå i dvale i 367 dage i et forsøg ved University of New England i Australien. Det står som rekorden for længste dvale hos et pattedyr hos Guinness World Records. Den tidligere rekord var en vestlig springmus med 320 dage.
- Rekorden i fri natur: Syvsoveren (Glis glis), en stor sovemus fra Mellem- og Sydeuropa, sover i gennemsnit omkring 8 måneder om året. Forskere fra Vetmeduni Wien har målt vilde syvsovere i dvale i op til 11,4 måneder, og forskerne kalder det selv en mulig verdensrekord.
Pungmusens rekord er sat under kontrollerede forhold efter et stort måltid, så den viser, hvad dyret kan, ikke hvad det normalt gør. Syvsoverens lange dvale sker kun i år, hvor bøgen sætter få bog. Så springer dyrene ynglen over og går tidligt i jorden, hvor de også er i sikkerhed for fx ugler.
Bemærk, at dvale sjældent er én lang søvn. Selv rekordholderne vågner kort op med mellemrum og falder i dvale igen. Rekorderne gælder altså hele dvaleperioden, ikke en uafbrudt søvn.
Ægte dvale, torpor og vinterhvile: hvad er forskellen?
Ordet dvale bruges om flere ting, og det har betydning for, hvem der kan kaldes rekordholder:
- Ægte dvale (hibernation): Et varmblodet dyr sænker stofskifte og kropstemperatur kraftigt i uger eller måneder. Pindsvinets temperatur falder fx fra omkring 35 grader til 1-5 grader, og stofskiftet til 1-2 procent af det normale.
- Torpor: Den enkelte periode med nedsat stofskifte. En dvalesæson består af mange torporperioder afbrudt af korte opvågninger. Nogle dyr bruger også korte torporperioder på en enkelt dag eller nat.
- Vinterhvile: Dyret sover meget og holder sig i ro, men beholder næsten normal kropstemperatur. Naturstyrelsen nævner egern og grævling som eksempler. Egernet vågner efter få dage og kan ses på milde vinterdage.
- Kuldestivhed hos vekselvarme dyr: Frøer, slanger og insekter kan ikke selv holde varmen. De ligger stille i et frostfrit skjul, og kroppen følger omgivelsernes temperatur. På engelsk kaldes det hos krybdyr ofte brumation.
Bjørne er et særtilfælde. Deres kropstemperatur falder kun få grader, og derfor blev de længe regnet som vinterhvilere. Alaskas vildtmyndighed kalder det dog dvale, fordi bjørnen hverken spiser, drikker eller skiller sig af med affald i hele perioden. Rekordspørgsmålet handler i praksis om de små pattedyr med ægte dvale.
Tabel: så længe varer dvalen hos forskellige dyr
Varigheden svinger med klima, føde og dyrets fedtreserver. Tallene er typiske intervaller fra kilderne, ikke faste regler.
| Dyr | Typisk dvale | Bemærkning |
|---|---|---|
| Østlig dværgpungmus | Rekord: 367 dage | Målt i laboratorieforsøg, Australien |
| Vestlig springmus | Tidligere rekord: 320 dage | Nordamerikansk springmus |
| Syvsover | Ca. 8 måneder, op til 11,4 måneder | Længst i år med få bog, målt i fri natur |
| Arktisk jordegern | 7-8 måneder | Kropstemperatur under frysepunktet |
| Bjørn (Alaska) | 2-7 måneder | Ca. 7 måneder i det nordlige Alaska, 2-5 ved kysten |
| Pindsvin | Oktober/november til april/maj | Ca. et halvt år i Danmark |
| Hasselmus og birkemus | Fra oktober-november til foråret | Birkemusen sover til maj, hasselmusen vågner tidligere |
Danske dyr der går i dvale
I Danmark går flere dyr i dvale eller holder vinterpause. Naturstyrelsen nævner pindsvin, hasselmus, birkemus, flagermus, hugorm, frøer og insekter.
Pindsvin
Pindsvinet er Danmarks bedst kendte dvaledyr. Ifølge Dansk Pattedyrforening sover det fra oktober/november til april/maj. I dyb dvale falder hjertet til omkring 5 slag i minuttet mod ca. 147 under almindelig søvn, og det kan holde vejrpause i gennemsnitligt 56 minutter ad gangen. Det er ikke usædvanligt, at et pindsvin taber 25-40 procent af vægten i løbet af vinteren. Det vågner omtrent hver eller hver anden uge.
Flagermus
Alle danske flagermus er insektædere og går i dvale, når insekterne forsvinder. De søger kølige, fugtige og frostfri steder som kalkgruber, kældre og hule træer. Her hænger de stille med nedsat stofskifte hele vinteren.
Hasselmus og birkemus
De to små mus går i dvale omkring oktober-november. Birkemusen sover helt til maj, mens hasselmusen vågner tidligere på foråret. Hasselmusen er i øvrigt i familie med syvsoveren, som ikke lever vildt i Danmark.
Frøer, tudser og snoge
Frøer og andre padder er vekselvarme og kan ikke selv holde varmen. De overvintrer i jorden, under sten og blade eller på bunden af søer og vandhuller. Snogen og hugormen, Danmarks krybdyr, overvintrer i frostfrie huller og hulrum. Her ligger de stille uden at spise, indtil foråret varmer op.
Egern og grævling
Egern og grævling går ikke i ægte dvale. De holder vinterhvile med næsten normal kropstemperatur og kan komme frem på milde dage.
Sådan fungerer dvale
Dvale er en måde at spare energi på, når der ikke er føde nok. Dyret æder sig fedt om efteråret og lever af fedtet, mens stofskiftet er skruet helt ned.
- Kropstemperaturen falder: Hos pindsvinet til 1-5 grader. Det arktiske jordegern går endnu længere: det kan køle ned under frysepunktet uden at fryse, så kaldt superafkøling, som er den laveste kropstemperatur målt hos et pattedyr.
- Hjerte og vejrtrækning går langsomt: Pindsvinets hjerte slår kun omkring 5 gange i minuttet.
- Korte opvågninger: Dyrene varmer sig op med mellemrum. Det arktiske jordegern gør det hver anden eller tredje uge og ryster sig varm i 12-15 timer, før det køler ned igen.
- Opvågning koster dyrt: Det tager lang tid og mange kræfter at vågne. Forstyrrer du et dyr i dvale, bruger det af de fedtreserver, det skal klare vinteren på.
Forskerne bag syvsoverstudiet peger på, at dvale måske også beskytter kroppen. Syvsovere kan blive op til 12 år gamle, hvilket er længe for en gnaver på den størrelse.