Hund slikker poter og spiser græs – hvad betyder det?

Kort svar: normalt eller et tegn på noget?

De to adfærdsformer har hver deres typiske forklaringer:

• Græsspisning er meget almindelig og ses hos de fleste hunde. Forskning fra UC Davis tyder på, at den som regel ikke skyldes sygdom.
• Poteslikning, der varer ved, skyldes ifølge dyrlæger oftest kløe. De hyppigste årsager er allergi, parasitter og infektioner.

Det er altså især poteslikningen, du skal tage alvorligt, hvis den bliver ved. Græsspisning bliver først et varsel, hvis den følges af opkast, maveproblemer eller en hund, der ikke er sig selv.

Hvorfor spiser hunde græs?

Mange ejere tror, at hunden spiser græs, fordi den har ondt i maven og vil kaste op. Forskningen peger i en anden retning.

Unge hunde spiste græs oftest og virkede sjældnere syge før eller kastede op bagefter. Forskerne konkluderede, at græsspisning er almindelig adfærd hos raske hunde.

Andre mulige forklaringer, som dyrlæger nævner:

• Smag: nogle hunde kan tydeligvis lide friskt forårsgræs.
• Fibre: græs giver grovfoder, som kan påvirke fordøjelsen.
• Kedsomhed, ensomhed eller uro: græsspisning ser ud til at stige, jo mindre tid ejeren bruger sammen med hunden.
• Instinkt: ulve spiser også græs, og hundens forfædre fik plantemateriale gennem byttedyrenes maver.

Hvorfor slikker hunde poter?

Lidt poteslikning hører til hundens almindelige pelspleje. Når slikningen bliver hyppig eller intens, er kløe den mest almindelige forklaring. Dyrlæger nævner især:

• Allergi over for noget i omgivelserne (fx pollen, støv, skimmel), over for ingredienser i foderet eller over for noget, poterne rører ved. Allergi er ofte en livslang tilstand, som skal håndteres løbende.
• Parasitter som lopper, flåter, lus eller mider.
• Infektioner med bakterier eller svamp. Fugt fra slikningen kan holde en infektion i gang, så kløe og slikning forstærker hinanden.
• Fremmedlegemer, især græsaks om sommeren. De skarpe frø med modhager kan bore sig ind mellem tæerne og give smerte, hævelse og byld.
• Adfærd, fx kedsomhed eller stress.

Klør din hund sig også andre steder, kan du læse mere i guiden om hund der fælder og klør sig.

Når hunden slikker poter og spiser græs samtidig

Begge dele er almindeligt, så de kan sagtens optræde samtidig uden at have noget med hinanden at gøre. Der er dog situationer, hvor de kan hænge sammen:

• Stress, uro eller kedsomhed nævnes som mulig forklaring på både græsspisning og poteslikning. Ses begge dele især, når hunden er alene eller mangler aktivitet, er det værd at se på hverdagen.
• Allergi nævnes både som årsag til kløe i poterne og som en af mange mulige årsager til opkast og maveproblemer. Kun en dyrlæge kan vurdere, om der er en sammenhæng.
• Ubehag i maven kan få nogle hunde til at spise mere græs, og en hund, der har det skidt, kan også blive mere rastløs.
• Sommerturen i højt græs kan give både græsspisning og græsaks i poterne på samme tid.

Pointen er, at kombinationen i sig selv ikke er en diagnose. Det er de ledsagende tegn, der afgør, om du skal have hunden undersøgt.

Det kan du selv holde øje med

Notér gerne, hvad du ser, i en uge eller to. Det gør det lettere for dyrlægen, hvis det bliver nødvendigt.

• Poterne: rødme, hævelse, sår, hårtab eller mørk misfarvning af pelsen fra spyt. Kig mellem tæerne efter græsaks eller andre fremmedlegemer.
• Hvor meget og hvornår: slikker hunden én pote eller flere? Er det kun én, så kig ekstra grundigt efter sår og fremmedlegemer.
• Kløe andre steder: gnaver hunden i halen, ruller sig, gnider sig mod gulvet eller ryster på hovedet?
• Maven: kaster hunden op efter græsspisning, og hvor tit? Hvordan ser afføringen ud?
• Almentilstand: spiser, drikker og leger hunden som normalt?
• Situation og sæson: sker det mest, når hunden er alene, efter gåture i højt græs eller i bestemte årstider?

Er uro og alenetid en del af billedet, kan du finde idéer i guiden om hund alene hjemme.

Tydelige tegn på, at du skal kontakte dyrlægen

Kontakt dyrlægen, hvis din hund viser et eller flere af disse tegn:

• Poteslikning, der varer ved eller bliver værre
• Rødme, hævelse, sår, byld eller ildelugt fra poterne
• Halthed, eller at hunden reagerer med smerte, når du rører poten
• Hovedrysten eller kradsen ved ørerne (kan skyldes græsaks)
• Gentagne opkast, eller opkast der varer flere dage
• Blod i opkast eller afføring
• Feber over 39 °C
• At hunden virker nedstemt, sløv eller ikke vil spise
• At hunden plejer at spise fremmedlegemer

Vent ikke for længe med kløe: jo tidligere en dyrlæge finder årsagen, desto mindre er risikoen for kroniske hudproblemer. Og mistænker du græsaks, bør hunden undersøges hurtigt, før aksen trænger dybere ind. Undlad at give hunden medicin på eget initiativ, før en dyrlæge har set den.

Gode vaner i hverdagen

• Tjek poter, ører og øjne efter gåture, især om sommeren i tørt, højt græs.
• Hold pelsen kort mellem tæerne i græsaks-sæsonen.
• Undgå græs, der kan være sprøjtet, og tal med dyrlægen om forebyggelse af parasitter.
• Giv hunden nok motion, aktivering og selskab. Se også hvordan man får en hund til at slappe af.
• Skift ikke foder flere gange i træk på egen hånd for at finde en allergi. Aftal en plan med dyrlægen.