Kort svar: en fast gæst gav stykket sit navn
Ifølge Den Store Danske (lex.dk) stammer dyrlægens natmad fra Oskar Davidsens restaurant i 1920'erne, hvor en dyrlæge hver aften bestilte stykket. Navnet betyder altså ganske bogstaveligt det, dyrlægen spiste om aftenen.
Retten har intet med dyr eller dyrlægearbejde at gøre i sig selv. Det er et af de danske smørrebrødsnavne, der er opkaldt efter en person, ligesom mange andre stykker på de gamle smørrebrødslister.
Historien om dyrlægen hos Oskar Davidsen
Den fortælling, der oftest gengives, går sådan her: Dyrlægen Sigurd Kejlgaard (også stavet Keilgaard) var ansat til at tilse hestene i de kongelige stalde og i det nu nedlagte Cirkus Miehe. Han havde for vane at spise sin aftensmad hos Oskar Davidsen, og her bestilte han et stykke, han selv havde sammensat: fedt, leverpostej, saltkød og sky på rugbrød. Til sidst kom stykket fast på menuen som dyrlægens natmad, så andre gæster også kunne bestille det.
Den version bringer Samvirke med madhistoriker Nina Bauer som kilde, og DR fortæller samme historie. Restauranten drives i dag af efterkommere af Oskar Davidsen, og ifølge DR siger Ida Davidsen, at gæsterne protesterer, hvis stykket ikke er på kortet.
Hvad er dokumenteret, og hvad er anekdote?
| Påstand | Status |
|---|---|
| Stykket stammer fra Oskar Davidsens restaurant i 1920'erne | Står i Den Store Danske (lex.dk) |
| En dyrlæge bestilte det hver aften, deraf navnet | Står i Den Store Danske, men uden navn på dyrlægen |
| Dyrlægen hed Sigurd Kejlgaard/Keilgaard og passede heste i de kongelige stalde og Cirkus Miehe | Madhistorisk fortælling gengivet af Samvirke og DR. Stavemåden varierer, og vi har ikke fundet primære kilder |
| Det var en dyrlæge i Kolding | Alternativ version, som DR nævner som en mulighed |
Kort sagt er forbindelsen til Davidsen og en dyrlæge godt fastslået i opslagsværkerne. Selve navnet på dyrlægen og detaljerne om hans arbejde bør du læse som en god historie, der er fortalt videre i årtier.
Hvad er dyrlægens natmad?
Dyrlægens natmad er et stykke smørrebrød på rugbrød. Ifølge lex.dk bestod det oprindeligt af rugbrød med fedt, leverpostej, sky og tynde skiver saltkød. Rå løgringe er kommet til senere, og i dag ser man ofte også karse eller andre friske krydderurter på toppen.
- Rugbrød: bunden, som på det meste klassiske smørrebrød.
- Fedt eller smør: den oprindelige version brugte fedt. Nogle springer det over, fordi leverpostejen i sig selv er fed.
- Leverpostej: det første lag på brødet.
- Saltkød: tynde skiver lægges oven på leverpostejen.
- Sky: kødgelé (aspic) i tern eller strimler, som giver saltkødet saftighed.
- Løg: rå løgringe, i dag ofte rødløg.
- Karse: en moderne grøn pynt. Timian eller dild ses også.
Sådan serverer du dyrlægens natmad
- Brug en hel skive godt rugbrød, og smør den med fedt eller smør, hvis du vil holde dig til originalen.
- Fordel leverpostejen i et jævnt lag, gerne helt ud til kanten.
- Læg tynde skiver saltkød ovenpå, så de dækker leverpostejen.
- Top med sky og tynde løgringe.
- Afslut med karse eller en frisk krydderurt lige før servering.
Stykket spises typisk med kniv og gaffel som en del af et smørrebrødsbord. Madensverden.dk anbefaler at servere det, som det er, gerne med en øl til.
Dyrlægens natmad i krydsord
Navnet dukker op som ledetråd eller svar i krydsord og quizzer, fordi det lyder som noget helt andet end mad. Leder du efter ord til en bestemt ledetråd, kan du bruge vores oversigt over krydsord-ledetråde eller ordfinderen, hvis du kender nogle af bogstaverne.